Samtykkeerklæring til ansigtscan
Jeg giver nedenfor mit samtykke til, at mit fitnesscenter behandler følgende personoplysninger om mig til de nedenfor beskrevne formål:
Sæt venligst kryds
Hvilke kategorier af personoplysninger bliver behandlet?
Almindelige personoplysninger:
Navn
Email
Adresse
Fødselsdato
Portrætbillede
Antal, typen af og tidspunkt for Tjek-ind
Følsomme personoplysninger:
Biometrisk ansigtscan
Til hvilke formål behandles dine personoplysninger?
Dine personoplysninger behandles til at føre adgangskontrol (hvis du vælger at benytte ansigtsscan som adgangsmetode), og til at føre statistik over brugen af fitnesscenteret.
Hvordan indsamles og behandles dine personoplysninger?
Når et medlem kommer ind i fitnesscenteret, tages der, hvis medlemmet vælger at benytte ansigtsscan som adgangsmetode, et scan af medlemmets ansigt, som vi også kender det fra mobiltelefonen. Billedet sammenholdes med data fra fitnesscentrets medlemskartotek, herunder det profilbillede, som medlemmet har uploadet. Er der et match mellem det ansigtsscan, der er taget ved indgangsdøren og det profilbillede, der er uploadet i medlemmets brugerprofil, gives der adgang, og det registreres, at medlemmet er i fitnesscenteret. Hele processen gennemføres på millisekunder.
Videregivelse af dine personoplysninger
Dine personoplysninger, vi indsamler, vil blive videregivet til fitnesscentrets (data)administrationsselskab og Justface ApS, Odinsvej 23, 8722 Hedensted, Danmark. Dine personoplysninger behandles kun til formålene beskrevet ovenfor, og kun i det omfang, det er strengt nødvendigt. Dine personoplysninger vil kun være tilgængelige for relevante, og særligt udpegede personer og vil kun blive videregivet til andre, hvis det er påkrævet i henhold til de beskrevne formål eller hvis det kræves ifølge lovgivningen.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du ønsker at benytte ansigtsscan, dvs. indtil du tilbagekalder dit samtykke eller indtil dit medlemskab af fitnesscentret ophører.
Tilbagekaldelse af samtykket
Det er frivilligt at afgive samtykke og du er til enhver tid berettiget til at tilbagekalde dit samtykke. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, skal du blot rette henvendelse til support@justface.dk.
Copyright © KAATSU Fitness 2025 · CVR 38701525
“Skønhed kommer indefra.” KAATSU træning stimulerer produktionen af væksthormon, der hjælper med at regulere metabolisme, fremme kollagen-produktion, muskel og stærkere knogler. At udføre lavintensiv træning med KAATSU giver dig mulighed for at opnå maksimal effekt uden at slide på kroppen. Forbliv stærk og selvsikker med forbedret fitness og wellness og oprethold en sund og høj livskvalitet.