Generelt:
- Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages eller benyttes af andre end Medlemmet.
- Varighed af medlemskab: Dit medlemskab i KAATSU FITNESS er løbende og fortsætter indtil du opsiger det.
- Ved oprettelse af et abonnement hos KAATSU FITNESS A/S accepterer abonnenten foruden disse abonnementsvilkår også KAATSU FITNESS A/S datapolitik samt ændringsmeddelelser af abonnementsvilkår meddelt via e-mail og/eller ved opslag på hjemmeside. Et månedsabonnement dækker betaling af 1x personlig træning pr. måned. Træningen skal bookes med minimum 1 uges varsel og skal afvikles inden for en kalendermåned. Er du forhindret i at benytte en personlig træningsaftale, skal du melde afbud senest 24 timer før starttidspunktet.
- Ved senere afbud end 24 timer eller udeblivelse fra en aftalt personlig træning debiteres denne abonnementet. Ikke afholdte træninger kan ikke akkumuleres og debiteres efter udløb af kalendermåned.
- Ændring af medlemsbetingelser: Væsentlige ændringer af priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 45 dage, før ændringerne træder i kraft. Ændringerne varsles via e-mail. KAATSU FITNESS kan lave uvæsentlige ændringer med 2 ugers varsel ved opslag i centeret.
Udstyr/faciliteter:
Dit abonnement inkluderer fri benyttelse af professionelt Kaatsu udstyr samt anvendelse af KAATSU FITNESS’ træningsfaciliteter i alle centre (pt Frederiksberg, Østerbro, Roskilde og Holte).
Berostillelse:
Gratis de første 2 måneder. Maksimalt i 6 måneder
Du kan altid sætte dit abonnement i bero omkostningsfrit i op til 2 måneder pr. kalenderår. Berostillelse indenfor den omkostningsfrie periode, skal være på minimum 14 sammenhængende dage. Pause udover 2 måneder i samme kalenderår, koster et gebyr på 150 kr. pr. gang. For at sætte dit abonnement i bero, skal du sende en skriftlig henvendelse til info@kaatsufitness.dk med dit fulde navn, og angive hvilket center du træner i samt angive en start- og en slutdato for bero perioden. I de tilfælde, hvor der gælder en bindings- eller gratisperiode for abonnementet, vil dette blive forlænget med det samme antal dage som abonnementet har været i bero eller gratis.
Bindingsperiode/Opsigelse:
- Forudbetalt årsabonnement kan ikke opsiges eller refunderes.
- Din abonnementsaftale har en bindingsperiode på 3 måneder og kan opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned, dog tidligst efter bindingsperiodens ophør.
- Der kan ikke ske opsigelse, så længe medlemskabet er sat i bero. Er medlemskabet sat i bero, skal dette aktiveres igen, hvorefter der kan ske opsigelse med gældende varsel.
- Opsigelse skal ske ved skriftlig henvendelse til info@kaatsufitness.dk
- Det er medlemmets eget ansvar at sikre sig, at opsigelsen bekræftes af KAATSU FITNESS via e-mail. Bekræftelsen sendes til den mailadresse
der er oplyst til KAATSU FITNESS. Det er medlemmets ansvar, at KAATSU FITNESS til enhver tid har de korrekte kontaktoplysninger, herunder korrekt e-mail og adresse.