KAATSU Fitness FAQ
Her er en oversigt over de oftest stillede spørgsmål (FAQ) omkring Kaatsu Fitness. Du får svar på alt det generelle om Kaatsu, hvor sikker træningen er, samt forskellene mellem Kaatsu og okklusionstræning.
Generelt om Kaatsu
Hvad er KAATSU Fitness?
KAATSU Fitness, også kendt som blood flow restriction (BFR) træning, er en træningsmetode, der involverer begrænsning af blodgennemstrømningen til de arbejdende muskler under træning ved at anvende trykmanchetter eller bånd omkring arme eller ben. Formålet med KAATSU er at skabe en tilstand, hvor musklerne oplever en ophobning af metaboliske affaldsstoffer, såsom mælkesyre, samtidig med at de får mindre ilt, hvilket fremmer muskelvækst og styrke.
KAATSU transformerer forståelsen af kroppens tilpasning til træningsstress og opbygningen af muskler, knogler, blodkar og sener. Ved at hæmme blodstrømmen ud af lemmerne begrænser KAATSU ilt- og næringsstoftilførslen til arbejdende muskler. Dette skaber et miljø, hvor iltmangel og ophobning af metaboliske affaldsstoffer forhindrer muskelsammentrækning, tvinger andre fibre til at overtage, og til sidst resulterer i træthed og udfordrende gentagelser.
KAATSU inducerer en tilstand af stress, der udløser normale autonome og hormonelle reaktioner fra hjernen for at tilpasse sig belastningen. Denne reaktion, typisk opnået gennem tung træning, opnås med KAATSU ved hjælp af let belastning og træning, mens blodtilførslen til musklerne er begrænset. Den resulterende udtrætning udløser frigivelse af væksthormoner og andre anabolske hormoner, fremmer heling og opbygning af væv uden at påføre det samme væv skade som ved intensiv tung træning.
I praksis indebærer KAATSU træning at udføre lette vægtløftningsøvelser med lav belastning, mens man bærer bælter omkring arme eller ben. Denne begrænsning af blodgennemstrømningen skaber en følelse af intensitet i musklerne, selv ved lavere vægte. På den måde forbedrer du din styrke og fitness på kortere tid, og med større resultater, samtidig med at være skånsom mod led og sener.
Hos KAATSU Fitness er vi eksperter inden for træningsformen og vejleder alle vores medlemmer, så de føler sig trygge og får det optimale udbytte af træningen.
Hvad er et optimalt tryk, når du træner KAATSU?
Det optimale tryk er det nødvendige niveau for at udløse den bedste kropsreaktion. Hvis trykket eller belastningen er for højt og kun tillader få gentagelser af en øvelse, er der ikke tilstrækkelig tid til at skabe en effekt. På den anden side, hvis trykket eller belastningen er for lav mindskes den ønskede systemiske reaktion.
Det optimale tryk er personligt og varierer fra individ til individ samt fra dag til dag hos den samme person. Flere faktorer, såsom alder, sundhed, fitnessniveau, omkreds af ekstremiteter, hudtykkelse, subkutant fedt, hydreringsniveau og tidligere Kaatsu-erfaring, påvirker det optimale tryk. Det er derfor afgørende at bestemme det optimale tryk korrekt i starten af hver Kaatsu-session.
Hvor kan jeg træne KAATSU Fitness?
Du kan træne KAATSU Fitness i vores centre på Frederiksberg, Amager, Østerbro og i Roskilde og Holte. Læs mere om adresse og kontaktinformation på alle vores centre.
Hvordan starter jeg op på KAATSU Fitness?
Du starter med at træne KAATSU Fitness ved at tilmelde dig en introsession, derefter vælger du et abonnement, hvor du samtidig køber startpakken med 5x personlige træninger, så du kan blive helt fortrolig med udstyret og træningsformen.
Hvem kan træne KAATSU i vores centre?
KAATSU Fitness inkluderer alle der ønsker en kortere træningstid med effektive resultater. Om du er rutineret fitnessudøver, atlet, nybegynder, ældre eller i genoptræning, vil du få glæde af KAATSU Fitness. Samtidig er KAATSU Fitness særligt velegnet til personer i genoptræning, da det er en blidere og mere skånsom måde at træne på.
KAATSU Fitness er som udgangspunkt for alle, men der kan være personer der af medicinske årsager ikke egner sig til KAATSU Læs vores FAQ omkring SIKKER KAATSU TRÆNING.
Hvad skal jeg vide, inden jeg starter i KAATSU Fitness?
Inden du starter din første træning, er det vigtigt, at du anvender almindeligt træningstøj, og at du på overkroppen bruger en t-shirt med ærmer, da bælterne ikke må eksponeres for bar hud.
I træningscenteret finder du både herre og dame omklædningsfaciliteter og bad.
Inden du påbegynder din træning, er det samtidig vigtigt, at du ikke er i væskeunderskud.
Hvor hurtigt vil jeg kunne se en effekt?
Tiden, det tager at se resultater med KAATSU Fitness, varierer fra person til person og afhænger af faktorer som træningsniveau, intensitet, kropsrespons og mål. Hvis du træner gennemsnitligt 2-3 gange om ugen, kan du forvente at mærke de første ændringer allerede efter få uger.
Ved en træningsfrekvens på 3 gange om ugen kan du opnå en styrkeforøgelse på cirka 10 % efter blot 10-15 sessioner.
Efter de første par træningspas kan du opleve ømhed, hvilket er normalt og afhænger af din tidligere træningserfaring.
Hvad koster det at træne KAATSU Fitness?
Et fuldt medlemskab koster 599 kr/md. Et dagsabonnement koster 399 kr./md.
Et alternativt medlemskab er et KAATSU vægttabsforløb, hvor du igennem 6 eller 10 uger får 2 personlige træninger om ugen, samt individuel kostplan.
Hvis du har fået en skade og skal i genoptræning, kan du vælge et rehabforløb, hvor du får konsultationer med en fysioterapeut og personlige træninger med en KAATSU-instruktør. Læs meget mere om alle priser her.
Kan man træne KAATSU uden medlemskab?
Ja det kan du godt!
Vores vægttabsforløb og rehabforløb kan købes uden medlemskab.
Vi tilbyder også klippekort hvor du kan få 5x personlige træninger til 2.995, kr. eller
10x personlige træninger til 4.995 kr.
Hvor lang tid tager en KAATSU træning?
En KAATSU træning tager 15 minutter på overkrop og 20 minutter på underkrop. Du kan derfor i alt træne en fuld KAATSU træning på 35 minutter.
Virker KAATSU virkelig ?
Der er i dag publiceret hundredevis af peer reviewed evidensbaserede forskningsartikler verden over, og de dokumenterer alle Kaatsu-træningens positive virkning inden for muskelopbygning, genoptræning, udholdenhed og kredsløbsforbedring. Læs mere om den forskning der er lavet på området her.
Hvad er forholdet mellem mit blodtryk og optimalt KAATSU tryk?
Der er ingen direkte forbindelse mellem dit blodtryk og det optimale KAATSU-tryk. Dit blodtryk måles i arterierne dybt inde i dine arme eller ben, og det varierer med hjertets pulsslag. KAATSU-trykket, målt i bæltets slange, er placeret uden for dine yderste ekstremiteter og er langt fra dine arterier og dybe vener. KAATSU-trykket ændrer blodcirkulationsmønstret ved at begrænse venøst tilbageløb og arteriel blodstrømning.
Hvad er effekten på sener ?
Aktuelt er svaret på dette spørgsmål, at det ikke er kendt endnu. Svaret afhænger bl.a. af hvad stimulus til sene tilpasning er, og det vides heller ikke med sikkerhed. Hvis triggeren er store absolutte kraftbelastninger på senen, vil KAATSU være minimalt effektiv. På den anden side, hvis triggeren er et “antal af belastninger”, der kunne være lette, så vil KAATSU forbedre senestyrken. Der findes kun ganske få studier på området og med blandede resultater fra ingen forskel til målbar og signifikant positiv påvirkning. Fakta er dog, at trods bogstaveligt talt millioner af KAATSU sessioner udført verden over og alle med betydelige gevinster i muskelstørrelse og styrke, er der ikke rapporteret nogen tilfælde af seneskader, tværtimod. Dette skal ses i kontekst eller modsætning til, at misbrug af anabolske steroider kan opbygge store stærke muskler, men også svække sener, hvilket nogle gange resulterer i katastrofalt senesvigt og brud.
Vi ved dog med sikkerhed, at KAATSU stimulerer kollagensyntesen og kollagen med til at bygge sunde og stærke sener. Vi ved også med sikkerhed at KAATSU bygger muskler og knogler, og da sener er strukturen derimellem, så det er logisk at forvente, at sener styrkes, lige såvel som muskler og knogler gør det. Endvidere har KAATSU træning af patienter/klienter med tendinopatier opnået fordel af KAATSU sessioner ved, at træningen har forbedret deres generelle kondition samt reduceret smerter i deres sener.
Hvordan kan man med KAATSU træne muskelgrupper, som ikke har et bælte på?
Med KAATSU kan du effektivt træne alle større muskelgrupper, der aktiveres gennem flerledsøvelser – fx bryst, ryg og skuldre.
Sådan virker det:
Når du træner med KAATSU, opstår der en såkaldt systemisk og cross-over effekt i kroppen. Det betyder, at selvom du kun sætter KAATSU-bælterne på arme eller ben, vil træningen stadig stimulere muskler andre steder i kroppen, som ikke direkte udsættes for trykket.
Ved en øvelse som f.eks. bænkpres er brystet den primære muskel, mens triceps fungerer som hjælper. Når du anvender KAATSU, bliver blodgennemstrømningen til triceps delvist begrænset, hvilket medfører hurtigere udtrætning. Det betyder, at brystmusklen bliver nødt til at overtage en større del af arbejdet – selv ved lav belastning.
Dette aktiverer de hurtige (type II) muskelfibre og opregulerer receptorer i muskulaturen, som reagerer på den hormonelle respons – fx øget udskillelse af væksthormon og IGF-1 – udløst af den lokale muskeludtrætning. Det samme princip gælder for rygtræning (hvor biceps er hjælper), skulderøvelser og for gluteus ved træning af underkroppen.
Denne effekt er veldokumenteret i flere videnskabelige studier, hvilket gør KAATSU-træning særligt effektiv, også ved rehabilitering og genoptræning efter skader.
Du kan altså træne alle muskelgrupper og opnå resultater med lav belastning og markant kortere træningstid.
Virker Kaatsu på knoglerstyrke?
Det korte svar er ja – KAATSU-træning har en positiv effekt på knoglevækst. Flere studier har dokumenteret, at KAATSU påvirker vigtige biomarkører for knogleformation. Forskningsresultater viser blandt andet, at markører for knogleopbygning øges, mens markører for knoglenedbrydning reduceres.
Effekten skyldes sandsynligvis øget tryk inde i knoglemarven (intramedullært tryk), forhøjede niveauer af vækstfaktoren VEGF samt indirekte effekter gennem en øget produktion af væksthormon (GH), IGF-1 og kollagen. Disse mekanismer hjælper tilsammen med at styrke og bevare knoglevævet.
Her er links til nogle studier:
http://link.springer.com/article/10.1007/s00421-010-1796-9
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10482404/
Metaanalyse:
Sikker Kaatsu Træning
Hvad kan forhindre mig i at udføre Kaatsu?
Som udgangspunkt Ingenting, så længe du er sund og rask, har det rette udstyr og en certificeret Kaatsu-instruktør til at vise dig, hvordan du udfører Kaatsu korrekt. .
Som med ethvert træningsprogram bør alle udøvere af KAATSU bruge sin sunde fornuft til at beslutte, om man skal fortsætte med en session man bør f.eks. absolut ikke træne Kaatsu hvis man er dehydreret.
Man bør konsultere sin læge, hvis man har spørgsmål om ens egne særlige helbredsforhold. Når det er sagt så er der meget få situationer, hvor man ikke bør bruge træne KAATSU. Nedenfor er listet de undtagelser og forbehold der kan være:
Man bør vente en uge efter større kirurgiske indgreb, før man starter eller genoptager KAATSU træning. Dette forbehold gives ud fra et forsigtighedssynspunkt og gives primært for at give tid til, at eventuelle uopdagede asymptomatiske, ubehandlede dybe venetromboser kan identificeres og behandles.
Man bør ikke sætte KAATSU bælter direkte på helende snit eller sår. Hvis der for eksempel er et snit på ydersiden af låret (som ved en total hofteprotese), hvor bæltet vil sidde, bør den enkelte undgå at sætte bæltet direkte på snittet, men man kan med fordel sætte bælte på de tre andre ekstremiteter.
Kvinder, hvis de ved, at de er gravide, bør vente til efter fødslen, før de starter KAATSUtræning. Bemærk: Hvis de har trænet KAATSU, før de opdager, at de er gravide, behøver de ikke at stoppe med træningen. De kan fortsætte med mild KAATSU-træning, indtil de føler sig utilpas med at lave KAATSU-træning (normalt i sidste trimester). De bør konsultere en fødselslæge, hvis de har spørgsmål eller er en højrisikograviditet.
Hvis en person har fået fjernet lymfer er der en potentiel risiko for lymfødem i den berørte ekstremitet. Dette er subjektivt bestemt og afhænger bl.a. hvor lang tid siden lymfer er fjernet, hvor lymferne sidder eller sad og hvor mange lymfer der er fjernet og de bør konsultere deres læge, før de fortsætter.
Hvis en person har iatrogen vaskulær adgang på en ekstremitet (f.eks. hæmodialysepatienter), bør han/hun undgå KAATSU på den ekstremitet, og bør konsultere sin læge.
Hvis en person har ubehandlede dybe venetromboser, bør han/hun ikke lave KAATSU-træning, før de er behandlet.
Hvis en person er i hypertensiv krise eller har ubehandlet hypertension, bør han/hun søge lægehjælp og derefter, når hypertensionen under kontrol, og først fortsætte med KAATSU træning, efter at de har konsulteret deres læge.
Personer der lider af seglcelleanæmi, bør afholde sig fra KAATSU træning.
Kan jeg selv udføre Kaatsu derhjemme ved begrænse blodgennemstrømning?
For at udføre Kaatsu sikkert og effektivt, må man bruge det korrekte, patenterede udstyr og arbejde med en certificeret Kaatsu-instruktør. Ved korrekt Kaatsu-træning lægger vi stor vægt på at bestemme det optimale tryk korrekt. Derfor er træning med hjemmelavede bælter eller uautoriseret Kaatsu udstyr potentielt farligt, og kan i værste fald føre til permanente skader.
Er der nogen potentielle skadevirkninger?
Når Kaatsu udføres korrekt med korrekt udstyr af en certificeret Kaatsu-instruktør, er det både sikkert og forsvarligt at udføre.
Er der risiko for blodpropper ?
Ikke hvis KAATSU FItness sikkerhedsregler følges. Når/hvis blod i de dybe vener bringes til standsning i længere tid, kan blodet begynde at danne blodpropper. Hvis det sker, og blodpropperne bevæger sig ind i lungerne, vil de forårsage, hvad der kaldes en lunge emboli. Hvis store nok, kan en lungeemboli være dødelig. Heldigvis er KAATSU bælter designet således, at når sikkerhedsreglerne følges, kan de ikke få blodet til at stå stille længe nok til at danne propper, og dermed øger KAATSU ikke risikoen for blodpropper eller lungeemboli. I forskning har man tværtimod set at TPA niveu (tissue plasminogen activator) et ensom der aktivere plasmin til at opløse blodpropper er forhøjet efter endt endt KAATSU træning, mens fibrin niveau (involveret i blodets koagulationsprocess) er uændret. Der er altså snare tale om en nedsat risiko for en blodprop efter endt KAATSU træninng.
Millioner af KAATSU-sessioner udført verden over i løbet af de sidste 50 år vist sig risiko fri, og dér hvor det er blevet undersøgt, har de personer, der praktiserer BFR, færre blodpropper end en matchet gruppe af individer, der ikke træner KAATSU.
Nogle individer er genetisk disponerede for at blodpropper. På det tidspunkt, hvor disse personer er voksne, ved de, om de eller andre i deres familier har denne tilstand. Ofte er de på antikoagulantia. KAATSU træning er sikker selv for disse personer.
Nogle gange kan man efter bestemte typer operationer (f.eks. forskellige ortopædiske indgreb på underekstremiteterne) have dannet blodpropper i venerne, mens man er bedøvet. Disse blodpropper kan gå uigenkendt og forårsage en lungeemboli i dagene efter operationen. Derfor anbefaler vi at vente en uge efter operationen med at genoptage eller starte et B STRONG træningsprogram.
Nogle gange kan man efter bestemte typer operationer (f.eks. forskellige ortopædiske indgreb på underekstremiteterne) have dannet blodpropper i venerne, mens man er bedøvet. Disse blodpropper kan være uopdaget og forårsage en lungeemboli i dagene efter operationen. Vi anbefaler derfor at vente en uge efter operationen med at genoptage eller starte et KAATSU træningsprogram.
Hvordan påvirker KAATSU træning hjertet ?
Akut, under et KAATSU træningspas, er puls og blodtryk noget højere, end det ellers ville være for den givne træning. Generelt har KAATSU-træning mange positive effekter på det kardiovaskulære system, herunder hjertet, svarende til de positive effekter opnået ved almindelig fitnesstræning. I Japan på Tokyo Universitetshospital er KAATSU en fast bestanddel af genoptræningsprogrammerne for hjertepatienter.
Oplever man eufori efter en KAATSU træning?
Ja, som ved enhver intens eller udmattende træning, er en del af den systemiske reaktion fra hjernen en frigivelse af beta-endorfin fra hypofysen. Dette naturlige opiat frembringer en euforisk effekt samt øger den helbredende/anabolske respons.
Kan KAATSU øge risko for åreknuder ?
Nej, originale KAATSU bælter og protokoller øger ikke risikoen for åreknuder, hvis noget, så medvirker KAATSU til at reducere åreknuder.
Åreknuder er resultatet af defekte veneklapper i venerne, der forbinder det dybe med det overfladiske venesystem. De kan opstå af en række forskellige årsager, men en årsag er graviditet, hvor den voksende livmoder og baby lægger 24/7 pres på hoftebensvenerne, mens de fører blod tilbage til hjertet. Dette fylder de dybe vener, de indbyrdes forbundne vener og de overfladiske vener. Fordi dette er en passiv, konstant situation, strækkes veneklapperne, hvilket resulterer i, at de bliver defekte.
I modsætning hertil, under KAATSU træning, begrænses venøs udstrømning, hvilket fører til udspilning i venerne og kapillærerne distalt for KAATSU bæltet, men ved træning bliver venerne gentagne gange tømt og fyldt. Dette har i forskning vist en opregulering af markører forbundet med vaskulær vækst (VEGF, HIF-1a, etc.). Resultatet af denne midlertidige (~20 minutter) udspilning og tømning af venerne og kapillærerne er at venernes glatte muskulatur forbedres, og som om noget virker på, at forstærke veneklapperne mellem de dybe og overfladiske venesystemer. KAATSU kan faktisk resultere i, at mindre defekte veneklapper bliver raske igen, hvilket igen kan reducere mængden af åreknuder. Vi har adskillige anekdotiske beretninger om reduktion af åreknuder ved regelmæssig brug af KAATSU.
Er der risiko for rhabdomyolyse?
Der er en meget lav risiko for rabdomyolyse. Rhabdomyolyse forekommer ikke, når man følger sikkerhedsreglerne i KAATSU Fitness.
Rhabdomyolyse er defineret som større ødelæggelse af muskelfibre. Efterhånden som muskelfibre overrives og beskadiges, frigives det intracellulære indhold til kredsløbet, og nyren forsøger at fjerne dem fra kredsløbet. Hvis belastningen af celleaffald er for stor for nyrerne, opstår der nyresvigt. Hvis det ikke behandles, vil man dø af det. Et uheldigt sammenfald af faktorer skal opstå sammen for at få rabdomyolyse. Rhabdomyolyse er forbundet med en række faktorer, herunder; første gang man laver en ny øvelse, motion ved dehydrering, excentrisk motion, motion med tilstoppet kredsløb, motion med tunge vægte, træning af lang varighed. Der er en omfattende liste nedenfor.
Det kræver en “perfekt storm” dvs. at mange af disse faktorer som skal forekomme samtidigt for at der kan opstå en udtalt muskelfiberskade, der kan føre til rabdomyolyse. Hvis man følger KAATSU Fitness vejledning, er det ikke muligt at alle disse faktorer kan opstå sammen på samme tid.
Der er mange årsager til rabdomyolyse. De mest almindelige årsager omfatter:
– Brug af alkohol eller ulovlige stoffer såsom heroin, kokain eller amfetamin
– Ekstrem muskelbelastning (især hos en, der er en utrænet atlet; det kan ske hos eliteatleter og kan være farligere, hvis der er mere muskelmasse at nedbryde)
– En klemskade som f.eks. fra en bilulykke, fald eller bygningskollaps
– Langvarig muskelkompression som f.eks. forårsaget af langvarig immobilisering efter et fald eller liggende bevidstløs på en hård overflade under sygdom eller under påvirkning af alkohol eller medicin
– Brugen af medicin såsom antipsykotika eller statiner, især når det gives i høje doser
– Andre årsager til rhabdomyolyse omfatter:
– Skade som følge af elektrisk stød, lynnedslag eller tredjegradsforbrænding
– En meget høj kropstemperatur (hypertermi) eller hedeslag
– Anfald
– En metabolisk lidelse såsom ketoacidose
– Sygdomme i musklerne (myopati) såsom medfødt muskelenzymmangel eller Duchennes muskeldystrofi
– Virale infektioner såsom influenza, HIV eller herpes simplex-virus
– Bakterielle infektioner, der fører til toksiner i væv eller blodbanen (sepsis)
De betingelser, der er nødvendige for rhabdomyolyse på grund af en KAATSU træning, ville være ekstreme og ekstremt sjældne og vil sandsynligvis omfatte flere andre tilstande, der kan forårsage rabdomyolyse.
Originalt KAATSU-udstyr er specifikt designet til ikke at okkludere og protokoller til ikke at holde trykket i mere end 20 minutter eller udføre øvelse med tung belastning.
KAATSU vs Okklusionstræning
Okklusions-træning involverer at stoppe blodgennemstrømningen helt i en ekstremitet for betydelige perioder. Det kan skade arterier, nerver, muskler og vener og i nogle individer øge risikoen for blodpropper.
Okklusion-stræning kan også forsage rhabdomyolyse som kan fører til nyresvigt.
Nej, Kaatsu ændrer blodgennemstrømningsmønstre. Kaatsu stopper IKKE blodforsyningen.
Den største forskel mellem okklusions-træning og Kaatsu, er at okklusions-træningen stopper blodgennemstrømnigen helt, Hvorimod Kaatsu blot modificerer blodgennemstrømnings-mønsteret. Det vil sige at der altid er gennemløb når man har Kaatsu-bælterne på.
Ja, mælkesyre er en af mange faktorer, der hjælper med at stimulere tilpasning og vækst af muskler. Det er dog ikke et mål i sig selv at få høje laktatniveauer i blodet med KAATSU træning. Laktatniveauer akkumuleres i muskelfibre, når glykolysehastigheden (nedbrydning af kulhydrater, glykogen og glukose) overstiger mitokondriernes hastighed til at optage og behandle kulhydrater med ilt. Ved at begrænse cirkulationen med originale KAATSU-bælter reducerer vi kredsløbets evne til at gentilføre ilt til det arbejdende væv. Dette resulterer i tidligere indtræden af høje laktatkoncentrationer i en muskelfiber i en træning med meget lavere absolutte arbejdsbelastninger. Et højt laktatniveau er en markør for forstyrrelse af musklens homostase (ligevægt) hvilket kommunikeres til hypothalamus og medvirker til igangsættelsen af en anabolsk hormonel signalkaskade.
Den vigtigste pointe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er, at originale KAATSU bælter ikke kan okkludere arteriel indstrømning i en ekstremitet 100% med tryk op til 400mmHg som er det der der maksimalt anvendes når instruktioner og retningslinjer følges.
Alle komplikationer eller negative bivirkninger med KAATSU opstår som følge af tilstopning af den arterielle indstrømning i en ekstremitet. Da originale KAATSU bælter ikke er i stand til at okkkludere (op til pumpens grænse), når de bruges korrek.
En KAATSU protokols effektivitet handler ikke om, hvor stor en procentdel af arteriel inflow der er begrænset, men derimod om robustheden af det metaboliske krisesignal, der opstår i den arbejdende muskel og sendes til hjernen. “Robustheden” af det metaboliske krisesignal er en funktion af mængden af venøs udstrømningsbegrænsning, der forhindrer restitution i den arbejdende muskel, varigheden af det metaboliske krisesignal og procentdelen af kroppens muskelmasse, der sender dette signal.
