Når Tour de France ruller gennem bjergene, er det svært ikke at lade sig imponere over Tadej Pogačar. Han angriber igen og igen, restituerer tilsyneladende hurtigere end sine konkurrenter og formår at levere toppræstationer dag efter dag gennem tre ugers ekstrem belastning.
Selvfølgelig findes der ikke én enkelt forklaring på hans dominans. Talent, genetik, træningsmængde, taktik, ernæring, restitution og et stærkt hold spiller alle en afgørende rolle.
Men der er én detalje, som ofte overses.
En af de få verdensstjerner, der anvender KAATSU
Så vidt offentligt kendt er Tadej Pogačar den eneste rytter i Tour-feltet, der anvender KAATSU som en integreret del af sin træning.
Det er næppe tilfældigt.
KAATSU er oprindeligt kendt for at kunne skabe markante træningseffekter ved lav belastning, men den nyeste forskning viser, at teknologien også kan anvendes som et performance-værktøj på absolut eliteniveau – særligt når den kombineres med moderat til høj intensitet.
Se Tadej Pogacar træne med KAATSU bælter her
Verdens bedste cykelrytter bruger KAATSU – hvorfor gør de andre ikke?
Det korte svar er, at vi ikke ved det. Professionelle WorldTour-hold offentliggør sjældent alle detaljer om deres træningsmetoder. Men der kan være flere forklaringer på, at KAATSU endnu ikke er mere udbredt.
1.Eliteidræt er konservativ
Paradoksalt nok er eliteidræt ofte langsom til at tage nye metoder til sig.
Når en træningsfilosofi virker, ændrer man ikke nødvendigvis på den. Risikoen ved at ændre et velfungerende setup kan opleves som større end den potentielle gevinst.
Mange innovationer – fra wattmålere til højhøjdetræning, ketoner og kontinuerlige glukosemålere – blev mødt med skepsis, før de blev almindelige.
2. Evidensen er nyere end mange tror
De fleste forbinder stadig KAATSU/BFR med genoptræning eller træning med meget let belastning.
Først de senere år er der kommet flere studier, der undersøger anvendelsen hos veltrænede udholdenhedsatleter og effekten på blandt andet VO₂max, styrke og præstation.
3. Specialiseret viden
KAATSU handler ikke blot om at spænde et bælte om armen eller benet.
Tryk, timing, varighed, træningsintensitet og den samlede periodisering har betydning. Forkert anvendt giver metoden sandsynligvis ikke den ønskede effekt.
Ikke kun til genoptræning
Mange forbinder stadig bloodflow-restriction med rehabilitering eller træning med meget lette vægte.
Det billede er efterhånden forældet.
Flere studier viser, at veltrænede udholdenhedsatleter kan opnå forbedringer i blandt andet:
- VO₂max
- Laktattolerance
- Udholdenhed
- Muskelstyrke og power
- Arbejdsøkonomi
For en eliteatlet, hvor forskellen mellem første- og femteplads ofte er under én procent, kan selv små fysiologiske forbedringer være afgørende.
Hvad viser forskningen?
I flere studier er der rapporteret præstationsforbedringer hos konkurrenceatleter allerede efter få ugers KAATSU-træning. Nogle undersøgelser har vist forbedringer på op mod 5-10 % i udvalgte præstationsparametre over cirka tre uger.
Det er dog vigtigt at understrege, at resultaterne varierer mellem studier afhængigt af træningsprotokol, atletniveau og hvilke præstationsmål, der undersøges.
Den kardiovaskulære dimension
Det mest interessante er måske ikke styrken alene.
For udholdenhedsidrætter som cykling er det kardiovaskulære system den største begrænsende faktor.
Når KAATSU integreres i moderat til højintens træning, tyder forskningen på, at belastningen af kredsløbet øges betydeligt, hvilket kan stimulere en række centrale tilpasninger:
- forbedret iltoptagelse (VO₂max)
- øget perifer iltudnyttelse
- forbedret kapillarisering
- bedre laktathåndtering
- højere aerob kapacitet
Netop disse egenskaber er afgørende for at kunne angribe på de stejle stigninger og samtidig være klar igen dagen efter.
Er KAATSU årsagen til Pogačars dominans?
Nej.
Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at KAATSU alene forklarer Tadej Pogačars resultater.
Han er først og fremmest et ekstraordinært talent med en unik fysiologi, enorm træningsdisciplin og et stærkt professionelt setup.
Men når verdens bedste atlet vælger at inkludere en bestemt træningsteknologi i sin forberedelse, er det værd at spørge hvorfor.
På eliteniveau jagter man ikke marginale forbedringer for sjov. Man investerer kun tid i metoder, hvis de forventes at bidrage til den samlede præstation.
Fremtidens elitetræning?
KAATSU er ikke længere kun et redskab til rehabilitering eller motionister.
Stadig flere eliteatleter og professionelle træningsmiljøer undersøger, hvordan teknologien kan bruges til at optimere præstation, forbedre restitution og øge den kardiovaskulære kapacitet.
Måske er det netop derfor, at nogle af verdens bedste atleter allerede har taget teknologien til sig – længe før resten af sportsverdenen
“Måske er det mest interessante spørgsmål derfor ikke, om KAATSU virker. Det spørgsmål undersøges i stigende grad i den videnskabelige litteratur. Det interessante spørgsmål er snarere, hvor lang tid der går, før resten af cykelsporten tager teknologien til sig – hvis den fortsat viser de lovende resultater, som forskningen peger på.”
Links til studier:
- Effects of blood flow restriction training on aerobic capacity and performance in endurance athletes: a systematic review and meta-analysis
- Blood flow restriction training and the high-performance athlete: science to application
- Aerobic Training With Blood Flow Restriction for Endurance Athletes: Potential Benefits and Considerations of Implementation
