Vi bliver af og til spurgt om der er forskel på KAATSU og okklusionstræning eller Blood Flow Restriction (BFR). Nogen vil mene, at det mest er en strid om ord, men dykker man lidt dybere ned så er der nogle grundlæggende forskelle.
For at forstå hvorfor og hvor forskellene ligger, må man gå tilbage i historien og se på KAATSU’s oprindelse.
Moment of Discovery
KAATSU er et japansk ord der betyder ”tilført tryk” eller ”added pressure” på engelsk. KAATSU er synonymt med træningsformen der stammer fra Japan og KAATSU er så at sige den ”ægte” vare. Metoden der stammer tilbage i 1966 blev opdaget af japaneren Yoshiaki Sato da han under en buddhistisk ceremoni efter at have siddet længe i den traditionelle klassisk japanske siddestilling ”Seiza” fik en sovende fornemmelse i læggene. Han begyndte derfor at massere sine lægge for at få gang i blodgennemstrømningen og han konstaterede så samme fornemmelse i lægmuskulaturen som når han havde trænet hårdt (Yoshiaki Sato var på det tidspunkt body-builder).
Sato tænkte, at der måtte være en sammenhæng mellem en begrænsning af blodcirkulationen og muskelfiberaktivering og det blev ”Moment of Discovery”. KAATSU var født.
Udvikling af metode
Herefter fulgte lang tids ”trial and error” med alt fra cykelslanger til judo-bælter inden Sato fandt frem til en optimal metode til regulere begrænsningen af blodcirkulationen. Han fandt ud af nødvendigheden af at kunne monitorere trykket og bestemme det ganske præcist, da alle mennesker har et individuelt optimalt tryk og, at trykket kan ændre sig fra gang til gang. I 70’erne fik han sit første gennembrud til en bredere skare da han efter en skiulykke i 1973, hvor han over rev forreste ledbånd i knæet rehabiliterede sig selv på kun 2 måneder og undgik at tabe muskelmasse. Det blev startskuddet til udbredelsen af KAATSU, da rygtet om hans hurtige recovery havde spredt sig og han blev opsøgt af andre der ville lære hvordan han var lykkedes med sin hurtige heling, hvilket lagde grunden til den første KAATSU-skole.
Op igennem 90’erne udviklede og raffinerede Sato metoden med specialdesignet udstyr til formålet – de særlige kaatsu trykbælter tilsluttet en maskine der kan monitorere og lægge tryk med 10 mmHg nøjagtighed. I 90’erne indledte Sato et samarbejde med Tokyo Universitetshospital og der begyndte nu at blive lavet forskning på området. De første forskningsartikler så dagens lys og da fællessproget for videnskabelige peer reviewed forskningsartikler er engelsk begyndte man i Vesten i 00’erne at blive opmærksom på den Japanske KAATSU træningsmetode. I dag er KAATSU træning en fast bestanddel af genoptræningen på Tokyo Universitetshospital på bl.a. afdelingen for hjertepatienter.
I Vesten hvor man nu var blevet opmærksomhed på denne nye revolutionerende træningsmetode og bio-hack havde man den udfordring, at man ikke kunne få adgang til det rigtige udstyr (dels var det dyrt dels var der en sproglig barriere) og man begyndte så i stedet at anvende principperne ”autodidakt” med til andet formål fremstillet udstyr som f.eks. blodtryks-manchetter og man kaldte træningsformen for okklusionstræning eller Blood Flow Restriction (BFR). Man startede så at sige forfra og lavede (og laver stadig) alle de begynderfejl som Sato havde oplevet og løst årtier før.
I dag er der i Vesten stadig en manglende forståelse for og viden om hvordan KAATSU aka okklusionstræning udføres optimalt, dels på udstyrssiden og dels på træningsprotokollerne. Overordnet består forskellen i, at KAATSU er alt andet end en okklusion i ordets bogstavelige betydning, og KAATSU tilgår ændringen i blodgennemstrømning ud fra et ønske om at afgrænse det venøse tilbageløb, mens det arterielle fremløb skal være åbent og aldrig må være okkluderet. I okklusionstræning/BFR tilgår man metoden ud fra et ønske om at reducere det arterielle fremløb med en given % del. Sato’s holdning er at KAATSU er ”Blood Flow Moderation” og ikke ”Restriction” eller ”Occlusion”.
Kaatsu udstyr vs okklusions udstyr
På udstyrssiden sondrer man mellem originalt KAATSU udstyr og okklusions- eller BFR-udstyr. Originalt KAATSU udstyr er kendetegnet ved smalle, bløde og elastiske bælter tilsluttet en kaatsumaskine der kan monitore og lægge tryk samt udføre kaatsu- cycles (cyklusser hvor tryk tilføres og slippes i givne intervaller). I KAATSU-protokoller indgår altid KAATSU-cycles.
Okklusions- og/eller BFR udstyr består enten af manulle straps eller af brede rigide cuffs tilsluttet en håndpumpe (sphygmomanometer) eller en maskine der tilfører tryk, men ikke laver cycles. Udfordringen ved manuelle straps synes åbenlyse, da det er umuligt at monitorer sit tryk. Ulempen ved de oftest meget brede og rigide cuff er dels, at de er meget ukomfortable og smertefulde at træne med dels, men også mere alvorligt så leverer de i momentet under en koncentrisk bevægelse et tryk der er 50% højere end det tryk man har indstillet det til. Det skyldes, at da bæltet er rigidt og altså ikke kan give sig, så udøves der en (alt) for høj kompressionskraft over et stort område af ekstremiteten og da væske heller ikke kan trykkes sammen, bliver vævet under bæltet ”kvast” med den konsekvens, at den del af musklen der er placeret direkte under bæltet ikke opnår samme effekt i forhold til hypertrofi (muskelvækst) som den del af musklen der er placeret distalt (”syd”) for bæltet tenderende atrofi.
De brede rigide cuff har endvidere ved forskning vist at medføre en uhensigtsmæssig forøgelse af blodtrykket som ikke forekommer ved brug af smalle elastiske kaatsu-bælter. Sluttelig øges risikoen også for nerveskader ved brug af rigide cuffs i takt med at bæltets bredde øges.
Træningsprotokol
På træningsprotokolsiden indgår cycles som en fast del af en KAATSU træningsprotokol og træningsprotokollen sigter mod maksimal udmattelse i hvert sæt, hvor okklusionstræning oftest anvender protokoller med faste antal reps pr sæt uanset graden af udtrætning (ex 30,15,15,15), og dels ikke anvender/ikke kan lave cycles.
I forhold til skadesbehandling/genoptræning fokuserer man i KAATSU regi på udnyttelse af den systemiske effekt (hormonel signalkaskade) gennem udtrætning af så mange muskelgrupper som muligt (ikke kun den skadede ekstemitet) og man anvender kaatsu-cycles til at modvirke atrofi (muskeltab) i modsætning til okklusionstræning, der (kun) fokuserer på den skadet ekstremitet og ikke søger at udnytte den systemiske effekt ved en genoptræning og ikke har mulighed for anvendelse af (kaatsu)cycles.
Samlet set kan man kan lidt populistisk sige at KAATSU er en ”Coca -cola” mens okklusions- og BFRtræning er en ”Fakta-cola”. Begge dele leverer en effekt, men der er forskel på oplevelse, kvalitet og effekt.
Links til forskning:
Rigide cuffs = atrofi under cuff:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26202071/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21385216/
Forhøjet blodtryk elastiske vs rigide cuffs:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7273976/
Brede cuff = øget risiko nerveskade:
https://josr-online.biomedcentral.com/articles/10.1186/1749-799X-3-1
Rigide cuff forhøjet mmHg i moment:
