Forfatter: Cand. Jur. Michael Schewitsch, Kaatsu-specialist & instruktør / citeret fra Kaatsu Global.
Kilder: Kaatsu Global og Glycative Stress Research Center.
Hvad er sarkopeni og hvordan kan man modvirke det?
Sarkopeni er tabet af muskelmasse og det udgør et stort problem blandt ældre mennesker. Hos både mænd og kvinder falder muskelstyrken med alderen og muskelvolumen falder hurtigt (0,45 kg om året), når personer er over 50 år gamle. Det vil sige, at der er sket et fald i hurtige muskelfibre (type 2) på gennemsnitligt 50% når man er blevet 80 år.
For at forhindre dette er læger og fysiologer bevidst om at høj-intensitetstræning (f.eks. vægt-træning eller kropsvægt-øvelser) er påkrævet for at modvirke tabet af muskelmasse. Udfordringen er bare, at denne form for træning meget ofte slet ikke er mulig for – eller ønsket – af de ældre.
Med Kaatsu kan enkeltpersoner op til 104 år [se video nedenfor] udføre simple lav-intensitetsøvelser eller øvelser helt uden belasting med Kaatsu-udstyr efter Kaatsu-cycle-protokoller og skabe muskelvækst og styrke selv med en kortvarig lav-intensivtræning. Kaatsu-træning uden belastning for ældre mennesker er fysiologisk lig med en høj intensitet, høj belastningstræning. I begge tilfælde (Kaatsu og høj intensitet, høj belastningstræning) stimuleres muskler og hjerne til at fremkalde muskelhypertrofi og styrke, herunder aktivering af de hurtige type 2 fibre.
Evidens og dokumentation
Dr. Nakajima rapporterede den betydelige stigning i lårets tværsnitsareal med MR i den skandinaviske Journal of medicine & science in sports (2014 okt, 24 (5): 799-806). Han forklarede også, hvordan stigningen i muskelstyrke og masse fører til forbedring af livsfunktionstesten som at komme op og ud af en stol eller seng.
Dr. Nakajima testede 19 sunde ældre individer med en gennemsnitlig alder på 71 år. Der var 10 personer i kontrolgruppen og 9 personer i den eksperimentelle (Kaatsu) gruppe. Individerne udførte knæexstensions og benpres to gange om ugen (mandage og torsdage) i 12 uger. Trykket på Kaatsu-bælterne varierede fra 120-250 mmHg.
Lignende resultater blev realiseret i armene (biceps og triceps) blandt gruppen af ældre patienter.
Han forklarer processen, der fører til muskelhypertrofi ved traditionel styrketræning. “Typisk skal en person udføre mindst 65% af 1RM for at skabe mekanisk stress, metabolisk stress, sekretion af hormon (cathecholamin), vækstfaktor, cytokin (IL-6), nervefaktor, lokal kredsløb, hypoxi og celle hævelse, der fører til tilpasning og stigning i proteinsyntesen samt nedsættelse af protein nedbrydning.
I modsætning hertil har Kaatsu samme effekt med kun 20% 1RM : Rekruttering af hurtige type 2 fibre, stigning i væksthormon og IGF-1 (insulinvækstfaktor), aminosyreoptagelse, stigning i proteinsyntese og et fald i myostatin.
Han beskrev processen; “Vedligeholdelse af skeletmuskulatur er afhængig af forholdet mellem muskelproteinbalance – proteinsyntese og nedbrydning. En negativ proteinbalance fremkalder muskelatrofi, hvorimod en positiv balance fremkalder muskelhypertrofi.
In-aktivitet som f.eks. ved længerevarende sengeliggende perioder eller generel in-aktivitet (rullestol, gibsskinne, stilstand el.lign.) medfører alvorlig muskelatrofi på grund af en ændret proteinmetabolisme, der fører til et nedsat muskelsammentrækningsfunktions proteinindhold (actin, myosin).
For at forhindre dette anvendes traditionelt styrketræning, som er en etableret og potent stimulus til forbedring af muskelproteinsyntesen, som fører til muskelhypertrofi.
Omvendt er skeletmuskulatur et plastisk organ som tilpasser sin masse til de forskellige forhold ved at påvirke de veje der regulerer protein- og cellulær omsætning. Gentagen Kaatsu ser ud til at være en ny stimulans for skeletmuskulaturen, som fremkalder en positiv netto proteinbalance og som forhindrer atrofi, især hos patienter med ortopædiske skader eller følger af in-aktivitet, sarkopeni og kakeksi (svaghed og nedbrydning af kroppen på grund af alvorlig kronisk sygdom ).”
Caseeksempel på Kaatsu’s før- og eftervirkninger for en 104-årig kvinde
Læger og patienter i Japan er førende inden for hvordan man bedst kan indarbejde Kaatsu til at bekæmpe sarkopeni, samt behandle en lang række andre sundhedsmæssige problemer. En 104-årig kvindelig patient i Kawasaki, Japan viser, hvad der er muligt med Kaatsu under ledelse af hendes læge Dr. Odagiri og Kaatsu opfinder Dr. Sato.
Videoen nedenfor blev præsenteret af Dr. Odagiri på det første Kaatsu Training Symposium i Tokyo, Japan i 2005.
Patienten havde været sengeliggende og non-kommunikativ i to måneder og led af svær demens. Hun blev overført fra sit lokale hospital til Odegiri Hospital, hvor hun blev behandlet med Kaatsu. Indledningsvis – hele den første måned – udførte hun kun simple Kaatsu Cycles, mens hun forblev sengeliggende. Gradvist blev hun kommunikativ og blev i stand til at komme ud af sengen. I løbet af to måneder blev hun i stand til at udføre en række øvelser og gejsten og livskvaliteten kom så meget tilbage, at hun nu udtrykker ønske om at leve til hun bliver 200 år gammel. [se video nedenfor].
Under videoen bliver hun spurgt, hvor gammel hun er og hun svarer at hun er 104 år gammel og fremviser et dokument, der bekræfter hendes alder og fødselsdato. Videoen viser hende udføre en række øvelser med sine Kaatsu-bælter på (Trykniveau 120 mmHg ).
Hendes læger dokumenterede også muskeltilvækst i hendes øvre ben (quadriceps + hamstrings) via før og efter sammenlignende tomography scanningsbilleder 3 måneder fra hinanden.
104 årig dement japansk kvinde som opnår bemærkelsesværdig forbedring med hjælp af kaatsu-træning.
Kaatsu er også en særdeles effektiv og velegnet træningsform for personer med gigtlidelser, som f.eks. ”slidgigt”/artrose, fibromyalgi, reumatisk artritis m.fl.
Kaatsu (japansk for “added pressure”, også kendt som “okklusionstræning eller BFR blood flow Restriction) er en teknik, hvor trykmanchetter (Kaatsu-bælter) sættes øverst på enten arme eller ben hvorefter der tilføres tryk til bæltet, ligesom i en blodtryksmåler. Trykket tilpasses til den enkeltes tolerance-niveau og blodgennemstrømningsmønsteret ændres. Der opnås nu en hurtig muskeludtrætning gennem let arbejde med lav belastning.
Den fysiologiske påvirkning omfatter foruden øget muskelvækst, proliferation af stamceller (myogenic), stærkere knogler, øget stofskifte, højere fedtforbrænding, øget væksthormonsspejl, positiv indvirkning på hjerte-kar systemet, rekruttering af nye kapillærer/dannelse af nye blodkar, øget elasticitet og passage i vener og arterier samt blodtrykssænkning.
Kaatsu-træningen virker også særligt godt for personer med gigtlidelser, da det ikke bare er muligt at skabe hypertrofi (muskelvækst) med lav belastning, men træningen stimulerer endotelceller til udskillelse af nitrogenoxid (NO). NO har bl.a. anti-inflammatorisk effekt, skaber passage og elasticitet i blodkar, modvirker LDL kolesterol. Dette er særlig relevant i forhold personer der lider af f.eks. reumatisk artritis idet kroniske inflammatoriske reumatiske sygdomme normalt er forbundet med nedsat endotel NO-produktion, vaskulær skade og præmatur aterosklerose. Kaatsu-træning og Kaatsu-cycles kan modvirke dette ved at øge endotelfuntionen, øge formation af endotelceller og øge udskillelsen af endotel NO-produktion.
Der er flere studier der har dokumenteret positiv effekt ved anvendelse af Kaatsu-træning på særlige gigtsygdomme, bl.a. Body myositis poly- og dermatomyositis. Se nedenstående links.
Body Myositis (Inklusionslegeme myositis IBM)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4042658/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26095885 (Studie udført af Syddansk Universitet)
Polymyositis (PM) og Dermatomyositis (DM)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25344395
DU KAN BOOKE EN INTROSESSION TIL KAATSU HER: https://kaatsufitness.dk/kob-intro-session/