Den 1. januar 2026 blev fitness i Danmark pålagt moms som følge af et nyt EU-direktiv. Det gælder ikke kun fitness, men også fx tankesport og undervisning som musik og guitar for personer over 29 år. Umiddelbart kan en moms på 25 % lyde som en markant prisstigning, men i praksis er billedet mere nuanceret. For mange vil ændringerne i privatøkonomien i 2026 nemlig opveje en stor del af effekten.
Flere forhold styrker privatøkonomien i 2026
Af hensyn til det samlede økonomiske overblik er det værd at være opmærksom på, at der samtidig sker en række ændringer, som kan få positiv betydning for rådighedsbeløbet:
- Skattefradrag på 1.750 kr. i forbindelse med momsbelagte fitnessydelser (Læs her https://skm.dk/media/vseinj4y/faktaark-om-motions-og-musikundervisningsfradrag.pdf )
- Elafgiften sænkes med 71 øre pr. kWh
(ved et gennemsnitligt forbrug på ca. 1.600 kWh årligt giver det en mærkbar besparelse) - Job- og beskæftigelsesfradraget forhøjes, og for seniorer stiger det med 6.100 kr. i 2026
Samlet set kan disse ændringer give et større økonomisk råderum, som for mange helt eller delvist kan neutralisere effekten af momsen.
Træning som en investering – ikke kun en udgift
I den sammenhæng er det også værd at se på, hvad man får for sit medlemskab.
KAATSU Fitness tilbyder en skånsom, veldokumenteret og effektiv træningsform, hvor korte sessioner på typisk 20–30 minutter giver høj effekt med minimal belastning af kroppen. Det betyder, at du:
- bruger mindre tid på træning
- mindsker risikoen for overbelastning og skader
- understøtter styrke, mobilitet og energiniveau – også hvis du har skader eller er i genoptræning
For mange medlemmer er KAATSU netop dét, der gør det muligt at fastholde en stabil træningsrutine i en travl hverdag.
Afslutningsvis
Uanset hvordan du vælger at forholde dig fremadrettet, håber vi, at du altid vil fastholde en god form og en stabil træningsrytme. Et godt helbred og øget sundhed er en langsigtet investering, som rækker langt ud over det økonomiske, og som ofte betaler sig mange gange igen. Husk sundhed starter i hverdagen. ikke på hospitalet 🤞🏻
Vi ser frem til at være en del af din træningsrejse 💪





