Kaatsu og cardio

Hvad er cardiotræning? 

Ordet cardio kommer af det græske ord kardia der betyder hjerte og kardio der betyder vedrørende hjertet. Cardio træning eller på engelsk “cardiovascular exercise” er det vi på dansk kalder for konditionstræning eller kredsløbstræning. Konditions- og kredsløbstræning har til formål at konditionere hjerte og blodkar, så hjertet kan pumpe blod hurtigere ud i kredsløbet, og karrene kan udvide sig og videredistribuere blod til de arbejdende muskler.  

Kredsløbstræning eller konditionstræning handler altså om træning af hjerte og kredsløb, udtrykt ved forbedret iltoptagelse og øget udholdenhed udtrykt ved bla. VO2max (kroppens evne til at transportere ilt).

Ved konventionel konditionstræning antages det, at du skal træne med en intensitet på 80% af din max eller derover for at forbedre din Vo2max.

 

Kaatsu og kondition

Størstedelen af den forskning der er foretaget vedr. Kaatsu-træning, har beskæftiget sig med muskelstyrke og hypertrofi (muskelvækst). Ud over disse muskelmæssige fordele har Kaatsu vist sig at også at forbedre Vo2max og udholdenhed. 

Kaatsu har vist sig at kunne stimulere forøgelse af Vo2max og udholdenhed, selv ved ganske lav intensitet. Simpel gang med Kaatsu-bælter kan forbedre din Vo2max og samtidig skabe muskelvækst.

 

Hvordan kan det lade sig gøre?

Mens du f.eks. sidder og læser denne artikel vil blodet løbe gennem karrene som en ”lazy river ” og pulsen være helt rolig. Hvis du øger aktiviteten, f.eks. begynder at løbe, så slår hjertet hurtigere og blodet løber mere igennem karrene som en ”brusende elv”. Når hjertet slår hurtigere konditioneres og trænes hjertet sundere. Når blodet ”ræser” igennem karrene presser blodet på karvæggene, der er foret med noget man kalder for endothelceller. Når blodet således trykker på karvæggene udskiller endthelium små puf af nitrogenoxid (NO) ud i blodstrømmen. NO har mange gavnlige effekter for kroppen, bla. nedbrydning af skadeligt LDL-kolesterol, antiinflammatorisk effekt, men vigtigste funktion er, at få karvæggene til at slappe af og udvide sig (dilatation). Når karrene slapper af og udvider sig, er de i stand til sende mere iltet blod frem til de organer og muskler der har brug for det. NO stimulerer også dannelsen af nye blodkar (processen kaldes angiogenese). Samlet set vil en øget evne for karrene til at udvide sig kombineret med en øget kapillarisering i musklerne (flere blodkar) medføre en forbedret Vo2max, bedre laktathåndtering og dermed også bedre udholdenhed.

Samme effekt med markant lavere intensitet

Under Kaatsu-træning kan vi opnå de samme effekter, men med en markant lavere intensitet. Det skyldes at når vi spænder Kaatsu-bælterne og lukker af for det venøse tilbageløb, så stases blodet op i karrene og stimulerer endothelfunktionen til udskillelse af nitrogenoxid. Samtidig akkumuleres laktat (mælkesyre)  da det venøse tilbageløb er begrænset. 

Lavintensitets Kaatsu-træning har vist sig at nå samme laktat-niveauer som højintensitets konventionel træning (HIT træning). Ydermere betyder begrænsningen af det venøse tilbageløb at hjertets ”stroke-volume” reduceres, dvs. mængden af blod der returnerer til hjertet er reduceret. Det betyder at hjertet begynder at kompensere for dette ved at slå hurtigere. Det antages at en højere hjerterytme, men med en relativ uændret puls, konditionerer hjertet som derved bliver sundere og stærkere.

Når bælterne igen tages af og blodet løber retur – kaldet reperfusion – stimuleres yderligere en høj udskillelse af nitrogenoxid.

Øget laktattolerance, øget kapillarisering og forbedret kardilatation medvirker alt sammen til forbedret Vo2max og udholdenhed.

Over tid betyder det markante forbedringer i Vo2max og styrke/udholdenhed. Resultaterne hænger sammen indsatsen, dvs. træningsvolume og intensitet (ca 40-50% af max). For at opnå de gavnlige vaskulære effekter anbefales det at man træner med et relativt højt bæltetryk.  

Kaatsu kan altså øge både VO2max og hypertrofi på samme tid. Ingen anden træning vil kunne give denne fordel.

God fornøjelse!

 

Forskningsstudie dokumenterer at Kaatsu forbedrer Vo2max: https://kaatsufitness.dk/kaatsu-forbedrer-kondition-vo2max-og-udholdenhed/

ANTI AGING

“Skønhed kommer indefra.” KAATSU træning stimulerer produktionen af væksthormon, der hjælper med at regulere metabolisme, fremme kollagen-produktion, muskel og stærkere knogler. At udføre lavintensiv træning med KAATSU giver dig mulighed for at opnå maksimal effekt  uden at slide på kroppen. Forbliv stærk og selvsikker med forbedret fitness og wellness og oprethold en sund og høj livskvalitet.